Ifølge teksterne 1-5 spiller Sigbrit Willoms en rolle i Christian II’s regering. Tekst 1 er et brev fra Sigbrit Willmos til Henrik Krummedige, der er Høvedsmand på Varberg. Hun skriver altså til en mand af betydning. Hun skriver til ham på vegne af Christian II og beder ham om at konfiskere gods fra en pavelig udsending ved navn Arcimboldus, da Christian II mener, at han vil hemmeligt vil flygte ud af landet. Christian II har sendt ét brev før dette, med denne befaling, men Sigbrit Willoms vil sikre sig, at det bliver gjort og sender derfor et til. Det viser, at hun har en aktiv funktion, og at hun er kongen loyal. Sammenligner man brevet med tekst 3. må vi også gå ud fra, at hendes funktion også er effektiv, idet Arcimboldus klager over, at hans gods nu er blevet beslaglagt.
Tekst 2 er et brev fra Karl Knudsen (general) til Sigbrit Willoms. Han skriver til Sigbrit Willoms og fortæller at svenskerne vil bygge en grænseby, der vil være til skade for Christian II, Danmark og Norge. Han beder derfor Sigbrit Willoms, da Christian II ikke selv er tilstede, om at sende 3-4 krigsskibe. Vi kan heraf udlede, at når Christian II ikke selv er tilstede, er det Sigbrit Willoms, man henvender sig til. Hun besidder altså en funktion som en slags stedfortræder for Christian II. Tekst 3. er et brev fra Arcimboldus, den pavelige legat, til Christian II. I brevet beklager han, at hans gods er blevet beslaglagt, hans mænd arresteret, og at han er blevet forbudt at rejse videre. Han giver Sigbrit Willoms skylden for hans flugt og begrunder det med, at han skulle have frygt for hende, og for at hun skulle have for meget magt. Ifølge rygter skulle hun også selv have sagt:” at hun var konge, hun skulle lade sænke den legat og alle hans følge og lade dem drunkne dem en og hver i stranden..”, og af den grund vil han ud af landet. Brevet er