AF LEIF PANDURO
LAVET AF FEODOR KOUZNETSOV
Indholdsfortegnelse
Indledning og kildeinfo 3
Biografi 4-5
Resume 6
Analyse 7-10
Konklusion 11
Litteraturhistorie 12
Indledning
Jeg har valgt at skrive om Leif Panduros roman AV MIN GULDTAND. Bogen er skrevet i 1957 og er Panduros gennembrudsværk. Romanen AV MIN GULDTAND er besynderlig og charmerende blanding af filosofi og causeri, med udgangspunkt i novellens grundide om livets irrationalitet. Det mest besynderlige ved bogen er, at den virker som skrevet af en ældre hyggeonkel, der har livets trusler på afstand. I virkeligheden er den skrevet af et menneske i krise, og det krævede stor disciplin af ham at være "morsom"(1,s.130)
Kilde angivelse
(1,s....) står for Leif Panduro En Biografi af Chr. Jørgensen
(2,s....) står for AV MIN GULDTAND af Leif Panduro 3 udgave
Leif Panduro
Biografi:
Forfatteren Leif Panduro blev født den 18. April 1923 på Frederiksberg af Anne Johanne Panduro. Faderen Aage Petersen løb bort efter skilsmissen fra Leifs mor Anne Johanne 1½ år efter fødslen. Skilsmissen var en katastrofe for Anne Johanne. At skulle være alene med barnet og at skulle give afkald på sit kærlighedshåb rystede hende i en sådan en grad, at hun brød sammen og måtte indlægges på en psykiatrisk afdeling. Leif Panduro blev anbragt på et børnehjem. Det lyder sørgeligt. Men de tre år, han fik lov at tilbringe uden afbrydelser her, var hans barndoms bedste, varmeste tid. Anne Johanne blev udskrevet efter 3 år og Leif flyttede sammen med hende og en barnepige i en 3-værelses lejlighed på Frederiksberg. Leif Panduro nåede lige at starte på Korsgades Skole, som godt 6-årig i august 1929, da Anne Johanne brød definitivt sammen og måtte indlægges igen. Hun tilbragte resten af sit liv, samfulde 27 år, på psykiatrisk hospital. Fra d.8.7.1932 til d.22.3.1956 var hun på Statshospitalet i Nykøbing S. Diagnosen var ifølge Leif Panduro selv skizofreni. Faderen blev skudt af modstandsfolk under anden