Det vigtigste ved essayuddraget er, efter min mening, hendes observation omkring emnet. At hun spørger for sig i byen og kommer frem til, at man elsker Danmark for at være Danmark. Det er en yderst utraditionel måde at gribe emnet an på og jeg synes, det er interessant at hun ser opgaven på denne måde. At hun går ind under huden på opgaven, finder en dybere meningen i emnet, i stedet for at beskrive, hvordan børn glider på de glatte veje i januar (ikke at der er noget smukt ved det, som sådan, men nogle folk har skam så absurde tanker, at de finder det elskværdigt), hvordan blomsterne titter frem i juni, hvordan træerne blafrer let i vinden i august og hvordan bladende baner sig vej hen ad den regnfulde gade i oktober. Jeg synes, det er helt utrolig flot at hun har set opgaven med de øjne, hun har og tydeligvis har sat sig for, at finde en dybere mening med det hele. Skønhed kommer i nogle tilfælde også indefra og hun har vist, at det er tilfældet med Danmark. At Danmark er skøn både indeni og udenpå.
Det smukke ved Danmark er… Individualiteten
Det smukke ved Danmark er, vil nogen mene, når træerne smider sine gyldne blade i efteråret. Når andre hører dette vil de ryste på hovedet, kalde det løgn og latin og lidt efter erklærer at de finder det bedårende når bølgerne står højt i det blå, blå hav. Andre vil sige, at det smukkeste de kan komme i tanke om er, at se nyt liv spire i foråret under den skrøbelige maj sol. Folk er aldrig enige og det er fordi, at definitionen af skønhed afhænger af personen, der omtaler det. Jeg finder det personligt hverken inspirerende eller smukt, når folk baner sig vej gennem meterhøje snedynger, som er mere grå og gule end de er hvide. Men jeg accepterer andre folks meninger, at nogle kan finde det smukt er helt okay med mig. Jeg finder det helt bestemt smukt, at folk føler sig godt nok tilpas til, at have deres egne meninger, ideer og holdninger om alt mellem himmel og jord, fra religion til