Indledning
Denne opgave tager udgangspunkt i præstationsorienteret regnskabsteori og formueorienteret regnskabsteori, hhv. kap. 3 og kap. 4 i Årsrapporten – teori og regulering af Jens O. Elling. Til at starte med vil de vigtigste elementer i begge teorier gennemgås og derefter vil en række opgaver løses. Opgaverne stammer fra den obligatoriske hjemmeopgave fra 2007.
Præstationsorienteret regnskabsteori
Den præstationsorienterede regnskabsteori også kaldet den transaktionsbaserede teori, idet virksomheden opfattes som en strøm af drifts-, investerings- og finansieringstransaktioner, som skal henføres til perioder via periodevise resultatmålinger. Overskuddet opfattes som indikator for fremtidige pengestrømme dvs. indikator for indtjeningsevnen. Flere års overskud repræsenterer således en indeks over virksomhedens evne til at generere nettobetalinger via transformationsprocessen uden nærmere at præcisere i hvilke perioder, ind- og udbetalinger vil realiseres.
Balancen er sekundær i denne teori og udtrykker pengebinding og pengefremskaffelse. Formålet med balancen er at opsamle uafsluttede transaktioner i perioden med henblik på indregning i kommende perioders resultatopgørelse.
Det væsentlige i teorien er periodisering udmøntet i matchingprincippet, der fortæller at alle udgifter afholdes for at skabe indtægter. Aktiver i balancen skal derfor opfattes som tidligere afholdte udgifter, som er placeret i balancen med henblik på senere matching. Der sker i princippet ikke indregning hverken i resultatopgørelsen eller i balancen af poster, der ikke hidrører fra en transaktion, hvorfor internt oparbejdet aktiver og urealiserede gevinster og tab ikke indregnes i regnskabet. På grund af forsigtighedsprincippet indeholder resultatopgørelsen og balancen ikke urealiserede værdiændringer på aktiver og forpligtelser. Der vil af denne grund ikke blive fortaget nedskrivninger på aktiver, der har en lavere værdi end den bogførte værdi. Heller ikke