I slutningen af 1800-tallet er næsten hele Verdenen tilknyttet vesten. Hele Europa med især England i front får kolonier overalt i verdenen.
Efter industrialiseringen skete der en kæmpe økonomisk vækst i England, men råstofferne kunne ikke følge med. Derfor måtte man søge land og råstoffer uden for egne grænser, og hurtigt udvikler Imperialismen sig til at blive en stor magtkamp i Vesten, om hvem der kan samle mest land.
Der er både økonomiske og psykologiske grunde/motiver til Imperialismen. Af de økonomiske kan der nævnes import af/adgang til råvarer fra det pågældende lands kolonier, og eksport af arbejdskraft fjernede omkostninger hjemme, og fremmede værdiskabelse i kolonierne.
Af de mere psykologiske grunde er der den nationale prestige som mange af landene mente at de kan få, ved eksempelvis at skaffe kolonier i resten af verdenen. En anden grund var socialdarwinismen. Man kender til Darwins teori, om ”survival of the fittest”, men under Imperialismen havde man en tro om at dette også gjaldt for de sociale lag. Altså det land som var stærkest og havde mest magt, var også det land som skulle ”overleve”.
3 problematikker: 1) De mange områder som blev koloniserede af de Europæiske lande havde svært ved at udvikle sig. Derfor blev befolkningsgrupperne i de områder ofte snydt ved handel, og dette sørgede Europa for at udnytte på bedste vis. 2) 1. Verdenskrig så sin begyndelse efter Imperialismen. Dette skyldes en lang periode fyldt med økonomiske magtkampe og rivalisering mellem Vestens lande. 3) Især de sociale klasser var påvirket af Imperialismen. En stor ulighed mellem borgerskabet og arbejderklassen skabte den store mentale og økonomiske afstand mellem de 2 klasser, og er i dag grunden til at vi deler landet op i forskellige sociale