Sig Altid Farvel I Tide

Sig altid farvel i tide _Af _Niels Skibsted ’Sig altid farvel i tide’ er titlen på en novelle fra novellesamlingen af Ida Jessen (f. 1964) Titlen referer til en afslutning. Vendingen, at sige farvel i tide, er et udtryk for at få taget afsked for at kunne komme videre. Vendingen udtrykker ydermere tid; man skal forsone sig med situationen mens tid er, og forholde sig til realiteterne, for at kunne få fred. Enden er et uundgåeligt faktum, skal man forholde sig til sine medmennesker, og når enden er nærtstående skal man få sagt farvel i tide. I novellen ’Sig altid farvel i tide’ følger vi vores fortæller gennem en sommer nat, mens hun går fra det familiære, i form af hendes parforhold, til det ukendte, i form af den frie og det ukendte: Naturen. Fortællingen starter i medias res midt i en dialog mellem vores fortæller, og hendes kæreste. Dialogen centrer sig om kærestens frustration over de myg der kredser omkring parret. ”Jeg begyndte at le, og han basker hidsigt med sin avis. ”Sig mig, bliver du slet ikke irriteret over alle de myg?” spørger han. ”Jo,” siger jeg, ”men hvad vil du have, jeg skal gøre? Skal jeg begynde at fægte med arme og ben ligesom dig?”. I dette citat kommer kærestens frustration til udtryk, mens han prøver at få bekræftelse i sine følelser hos vores fortæller. Vores fortæller fejer hans tilnærmelser væk, og gengælder ikke hans frustrationer. I stedet nærmest latterliggør hun hans krampetrækninger, for at undgå at blive stukket af de mange myg der sværmer om dem. Hun har i modsætning til kæresten indset at det er uundgåeligt at blive stukket, og accepter den uundgåelige. Dette scenario er symbolsk for deres forliste forhold. Manden der kæmper med de sidste krampetrækninger og kvinden, vores fortæller, der accepterer at der ikke er mere tilbage at kæmpe for. Dette udsagn understøttes endvidere af den fysiske adskillelse, der følger; manden går ind for at se til børnene, den sidste rest af det forliste forhold, og vores fortæller går