Traumatiske Kriser
Arbejdsspørgsmål om traumatiske kriser og ICD-10
s. 125-129 i Psykologiske temaer ICD-10 står for International Classification of Diseases, som er et psykiatrisk diagnosesystem uarbejdet af WHO. Dette system bruges til at både læger og psykologer kan stille en entydig og objektiv bestemt diagnose. ICD-10 skelner mellem to slags kriser: Tilpasningsreaktioner:omfatter Cullberg’s udviklingskriser og almindelige traumatiske kriser. Men det er ikke faseindelt som Cullbergs teorier, da man opfatter krisereaktionen som et flydende forløb, hvor man bevæger sig fra én tilstand til en anden, da man i forløbet får variende symptomer. Belastningsreaktioner: deles op i akut belastningsreaktion og post-traumatisk belastningsreaktion = PTSD. Akut belastningsreaktion får en person, der har været udsat for en exceptionel truende eller naturkatastrofeagtig situation. Krisens symptomer og forløb er tæt knyttet til personligheden: {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} ICD-10 er et udtryk for en naturvidenskabelig paradigme, da lægerne er naturvidenskabeligt orienteret. I naturvidenskaben arbejder man med den målbare metode (måle, tælle og veje), da naturvidenskab tilstræber objektivitet. Lægerne vil bruge denne metode for at diagnosere en patient og derfor har ICD-10 fået denne paradigme. Formålet med ICD-10 er, at formindske omfanget af en krise og forhindre at en krise bliver til PTSD. Derfor er det vigtigt at udvikle en god krisehjælp og det gør man vha: Psykisk førstehjælp: man skal skabe tryghed for krisepersonen. Være der for vedkommende og tale med dem om, hvad der skete igen og igen. Aflastningssamtale: når man mødes med personer, der har oplevet samme belasting samme dag. På den måde har de mulighed for at udveksle deres indtryk af en bestemt hændelse. Psykologisk
s. 125-129 i Psykologiske temaer ICD-10 står for International Classification of Diseases, som er et psykiatrisk diagnosesystem uarbejdet af WHO. Dette system bruges til at både læger og psykologer kan stille en entydig og objektiv bestemt diagnose. ICD-10 skelner mellem to slags kriser: Tilpasningsreaktioner:omfatter Cullberg’s udviklingskriser og almindelige traumatiske kriser. Men det er ikke faseindelt som Cullbergs teorier, da man opfatter krisereaktionen som et flydende forløb, hvor man bevæger sig fra én tilstand til en anden, da man i forløbet får variende symptomer. Belastningsreaktioner: deles op i akut belastningsreaktion og post-traumatisk belastningsreaktion = PTSD. Akut belastningsreaktion får en person, der har været udsat for en exceptionel truende eller naturkatastrofeagtig situation. Krisens symptomer og forløb er tæt knyttet til personligheden: {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} {text:list-item} ICD-10 er et udtryk for en naturvidenskabelig paradigme, da lægerne er naturvidenskabeligt orienteret. I naturvidenskaben arbejder man med den målbare metode (måle, tælle og veje), da naturvidenskab tilstræber objektivitet. Lægerne vil bruge denne metode for at diagnosere en patient og derfor har ICD-10 fået denne paradigme. Formålet med ICD-10 er, at formindske omfanget af en krise og forhindre at en krise bliver til PTSD. Derfor er det vigtigt at udvikle en god krisehjælp og det gør man vha: Psykisk førstehjælp: man skal skabe tryghed for krisepersonen. Være der for vedkommende og tale med dem om, hvad der skete igen og igen. Aflastningssamtale: når man mødes med personer, der har oplevet samme belasting samme dag. På den måde har de mulighed for at udveksle deres indtryk af en bestemt hændelse. Psykologisk